Sham-Ghariban-nights-of-the-forsaken.jpg

RITUALER

Traditionens tro genmindes Ashura via gængse ritualer og ceremonier
o_1b28ec7geisp11rj1nh9apj6a7p.jpg
Sørgeceremoni (Majlis/ مجلس)

"Hussain vil slås ihjel af det værste folk (ummah), og de der tager afstand fra hans børn (Hussain) vil tage afstand fra mig. Yazid! Må Gud ej være tilfreds med Yazid." og hans fældede tåre.

"Hussain blev sørget over til mit bekendskab og jeg fik tilbragt hans jord (Karbala jord), og jeg blev informeret om hans morder".

- Profeten Muhammad, Majma´ al-Zawa´id 9, 304

Over hele kloden afholdes sørgeceremonier i adskillige kontinenter og der dannes større og mindre forsamlinger i flere lande, for at genmindes Karbala tragedien. Dette gøres jævnfør forskellige lokale traditioner og sprog, dog er en eller flere af følgende aktiviteter typisk en del af programmerne:

- Koran recitation.

- Recitation af Ziyara (fredshilsen).

- Majlis (oplæg) af en teolog, lærd eller taler.

- Latmiya (oplæsning) af rytmisk sørgepoesi.

- Tashabih (visualisering/ teater) med rollespil.

- Sufra (mad indbydelse) for uddeling af traditionel Ashura måltider og fællesspisning.

- Bloddonation og frivilig indsats.

I flere europæiske byer, hvor den shia-muslimske forsamling er multietnisk, kan programmerne deles op i adskillige sprog. Imam Ali Moske og Imam Sadiq Centeret er nogle af de eksempler på moskeer og tilholdssteder, der blandt andet planlægger afholdelsen sørgeceremonien efter sprog og etnicitet for medlemmerne, og dermed imødekomme behovet.

Koran recitation

"Jeg har efterladt jer to dyrebare; Guds hellige skrift [Koranen] og mit husstand [Ahlul Bait]....
for de vil ikke adskilles til de møder mig ved brønden (paradiset)"
.

- Profeten Muhammed, Fadail al-Sahaba 15.

Imam Hussains standpunkt tog udgangspunkt i opretholdelsen og implementeringen af Guds ord (den hellige Koran) og profeten Muhammeds livstil (sunnah). 

Koranen er Allahs åbenbaring og Guds tavse ord til menneskeheden. Denne åbenbaring blev fuldendt med profetens fortolkning af disse tavse ord til levende og sigende handlinger, og blev videreført og vedligeholdt af profetens efterkommere; Imamerne.

Koranrecitationen er en del af muslimernes glædelige begivenheder såvel som deres sørgeceremonier. Her er Ashura en af disse ceremonier, hvor den hellige Koran reciteres for netop at gå i fodsporene på Imam Hussain og hans bedste far (fred være med dem begge), og ikke mindst for at minde muslimerne om Imamernes rolle jf. profeten beretning i, at holde fast i den hellige Koran og profetens husstand.

quran6.jpg
ashura-in-karbala-4-5-million-pilgrims-visit-imam-hussain-shrine-1513927383-1110 (2).jpg
Fredshilsen (Ziyara/ زيارة)

"Den, der besøger Al-Hussain bin Ali (fred være med dem) på Ashuras dag fra Muharram, så han bliver hos ham grædende, møder Gud (den Almægtige og Majestætiske) den dag, han møder ham med belønningen på to tusinde Hajjs, to tusinde umraher og to tusinde kampe, belønningen for hver kamp, ​​belønning og Hajj som en pilgrimsrejse. Gud, må Guds bønner og fred være med ham og hans familie og med de ret guidede imamer​".

- Imam al-Baqir, Misbah al-Mutahajid 772.

En fredshilsen over Imam Hussain og Karbala martyrerne er en kortvarig recitation der blev overleveret til de Ashura sørgende af Imam Mohammad al-Baqir fvmh, hvor han understregede igennem beretningerne til blandet Alqama ibn Muhammad al-Hadrami, hvor belønningsrigt Ashura fredshilsnen er. 

Under hvert Ashura nat i de 10 nætter i Muharram reciteres denne fredshilsen, som blandt andet fornyer de sørgendes ed og loyalitet overfor Imamens værdier og principper i denne kamp, samt afstandstagen fra Guds og profetens fjender.

 

På den praktiske side, så markeres tilnærmelsen af Muharram nætterne med afdækning af lokaler i blandt andet moskeer og religiøse tilholdssteder med sort tildækning med henblik på, at fremhæve sørgetidens ankomst, og som led i samtlige Imamers gøremål i samme periode på året.​

Talerstolen (Minbar/ منبر)

"O Ibn Shabib, hvis du græder for noget, så lad dette være over Hussain søn af Ali, for han blev myrdet som en vædder bliver slagtet, sammen med atten af hans husstandsmedlemmer, der ingen efterlignere havde på det jord. For hans mord græd de syv himle og jordene, og fire tusind engle blev nedsendt for at støtte ham afventede ved hans grav indtil opstanden af Qaim (Imam Mahdi), hvor deres slogan er: Retfærdighed for Hussain!"

- Imam al-Ridha, Jawahir al-Bihar 98 (Mazar)

Samtlige efterkommende Imamer efter Imam al-Sajjad, inklusiv sidstnævnte, opretholdte ihukommelsen af Karbala tragedien på jævntlig basis. Dette gjorde de til forskellige begivenheder og i adskillige anledninger, for netop at huske folket på tragedien, men mest af alt så de kan lærer af fortiden og undgå lignende omstændigheder i fremtiden.

Talerstolen blev brugt af fru Zainab og Imam al-Sajjad, og forbliver talerøret til masserne af omsorgsvisende kærlighedsloyale, muslimer såvel som ikke-muslimer.

Der bliver typisk lagt ud med et koranvers af taleren med fortolkning, og derefter udledes underemner der er relevante til de deltagenes hverdag. Der inkluderes alt fra historiske fakta, til religiøse info samt viden om videnskab og eksistens i sammenhæng.

Disse taler afholdes generelt i en traditionel form som kaldes Majlis på arabisk ("sit-in" eller "sit-down" om man vil), og talen afsluttes med en kort gengivelse af en sørgelig beskrivende scene fra Karbala tragedien, hvor gråd kulmineres med sørg, resulterende i en forblidning af hjertet. Denne tradition afhjælper særligt på, at træde sjæle med dyb sørg over mistede afkomne, i at søge trøst i Hussain og Zainab´s større tragedie, via forbindelsen til Ashura og en tilknytning til individets sår.

DSC00073.jpg
tumblr_oehhc8XaMR1unql0yo8_1280.jpg
Sørgepoesi (Latmiya/ لطمية)

Imam al-Ridha: "Genopliv vores sag. Må Gud omfanve med Hans velsignelse de der genoplive og huske vores sag". 

Efter Imam Hussain og ledsagernes ligbegravelser, beretter de historiske kilder om, at de nærliggende klaner og beboere samt de der havde fået nyheden om Karbala tragedien, kondolerede fru Zainab og Imam Hussain søn; Imam al-Sajjad.

Denne kondolering (også kaldt Nadb/ ندب) bragte med sig digtoplæsning om Imam Hussain og martyrene, der gengav deres egenskaber og mindes deres tapperhed i Karbala sletten.

Sørgepoesien skabte sig et publikum og et fællesskab samt et identitet, der skulle vise en offentlig og åbenlys protest søgende Imamens hævn og retfærdighedssøgen. Dette var endnu en form for kondolering, udover at de sørgende mundtligt huskede tragedien ved at repetere gengivelser sammen med fysiske sørgebevægelser, som var en almen del af at vise medfølelse for eller sørg over mistede eller omkomne.

Sørgepoesi sammenkomsten udviklede sig til en kunstnerisk brug af rytmik og perfektion i beskrivelsen af det sørgelige hændelse i Karbala.

Fra land til land og nation til anden skiftes kulture i at inddrage lokale elementer i, at udvise sørgen over Imam Hussain.

Denne kulmination af rytmisk sørgepoesi og bevægelse(r) kaldes "latmiya" på arabisk (لطمية).

Eksempler på dansk sørgepoesi kan ses her.

Visualiseringer (Tashabih/ تشابيه)

Visualiseringer og teater spiller en vigtig rolle for vise kulture og forsamlinger i de respektive lande, idet mennesker er forskellige og nogle i samfundet lever sig bedre ind i Karbala tragedien og dets omgivelser når der er visualiseringer forbundet med Ashura. 

Kunsten bag de adskillige skuespil vises blandt andet via pynten af heste og kameler, der skulle fremvise Imam Hussain og Abbas´ heste på dagen og fru Zainabs og karavanens kameler, med symbolske kuppelpynt.

Forbindelsen mellem visualiseringerne og Karbala heltene knyttes til personerne karakteristika og historier:

- Qasim (Zafat al-Qasim)

- Ali (al-)asghar (spædbørn´s hvide og grønne påklædning). 

- Fru Zainab og Karbala´s kvinder (Ashura´s telte).

- Imam Hussain (Ashura dagens store visualisering).

- Shimr ibn Thil-Jawshan (Imamens morder og halshugger).

- Fjenden´s hær og ledsagerne (Ashura visualiseringen).

På Ashura dagen samles de sørgende ved en af de store forsamlingspunkter og ser Karbala tragedien ​gennemvist på ny med flere hundrede af skuespillere, hvor de lever sig ind i de givne roller for at fremprovokoere Ashura omgivelserne, imens seerne udbryder i gråd og tårer over Imamen og karavanens tilstand.

Børnenes reaktion, afhængig af alder, variere mellem gråd og medfølelse til, i vise tilfælde, at nogle tager vandflasker og ønsker at gå til Imamens lejr for at give vand til skuespillerne.

Skuespillets følelsesmæssige sammenhæng med vise tilskuere og reaktionerne i den forbindelse, understreger kunstens rolle og teaterets vigtige budskab når det gælder menneskelige følelser. Promoveringen af Imam Hussain´s budskab tager adskillige former, og kunst er en af dem.

Ashura-in-Iran-Muharram-rituals.jpg
ashura-nazri-3.jpg
Mad indbydelse

Til fællesspisninger og maduddellinger vil man kunne opleve en særlig insisteren fra uddelernes side på, at man skal tage imod det delte mad.

Ordlyden "Zad aba-Abdillah/ زاد ابا عبد الله" gentages og bruges ofte idet det betegner en vis specialitet ved denne mad, der blev forberedt med kærligheden til ofring og til Imam Hussain.

Denne sociale glæde og forsamling omkring mad, lige efter at de sørgende har sørget i fællesskab og fældet tårer i forsamling, toppes med prikket over i´et. Der rulles store brede underlag frem i samtlige tilholdssteder for at dele Ashura måltider og madretter ud. Derfor vil man også i ny og næ hører de frivllige i de respektive tilholdssteder (også kaldt Hussayniya/ حسينية), nævne ordet "Sufra". Disse samlingspunkter er med til at promovere fremmøde og gensyn for mange, samt er med til at byde gæster velkomne af de der ønsker at lære om Ashura og Imam Hussain.

Belønningen ved bespisning og maduddeling, med Guds tilfredsstillelse som intention, understreges af mange profeter og Imamer. Dermed ses mange, både fattige som rige, donere af det de holder mest kært for at opnå Guds velsignelse og de sørgendes bøn og komfort.

Det sociale aspekt i indbydelser har mundet ud i, at mange ikke-muslimer har kunnet have nemmere ved at lære om Hussain´s universelle budskab og kamp for retfærdighed. Selv disse vigtige debatter kunne have startet under en Ashura måltid og forsamling i den lokale moske eller tilholdssted. 

Bloddonation

Sørgen er et generelt menneskeligt fænomen og udtrykstyperne for sorg er forskellige fra person til person.

Man kan ikke undgå at finde billeder af blod og udgydning af sidstnævnte blandt en meget lille mindretal blandt de sørgende under Ashura. Denne handling, hvor man slår sig til blods på hovedet med skarpe genstande, kaldes for "tatbir/ تطبير". Størstedelen af lærde forbyder skade på egen krop, selvom intentionen for nogle er at vise medfølelse og sørge over Imam Hussain og Karbala´s forfærdelige tragedie.

Denne form for medfølelse og selvskade har i de seneste årtiere ændret karakter til mere konkrete og konstruktive alternativer. Bloddonation til blandt andet blodbanker, hospitaler og relevante klinikker er voksende som aldrig før, og er med til at redde menneskeliv til fordel for flere millioner af sjæle verdenover.

De sørgende blandt den unge generation prøver konstant på, at finde på nye tiltag til en praktisk tidsubegrænset, og ej geografisk eller kulturel betinget, fortolkning af Ashura fra tragedie og sørg til projekter der fokusere på at gøre vores verden bedre ved hjælp og støtte til andre.

Denne forståelse har resulteret i adskillige humanitære og almennyttige projekter som promovere Hussain´s budskab uden nationale hindringer og på tværs af internationale grænser.  

donationer1.jpg