Sham-Ghariban-nights-of-the-forsaken.jpg

RITUALER

Traditionens tro genmindes Ashura via gængse ritualer og ceremonier
o_1b28ec7geisp11rj1nh9apj6a7p.jpg
Sørgeceremoni (Majlis/ مجلس)

"Hussain ville blive slået ihjel af det værste folk (ummah), og de der tager afstand fra hans børn (Hussain) vil tage afstand fra mig. Yazid! Må Gud ej være tilfreds med Yazid" og hans fældede tårer.

"Hussain blev sørget over til mit bekendskab, og jeg fik tilbragt hans jord (Karbala jord), og jeg blev informeret om hans morder".

- Profeten Muhammad, Majma´ al-Zawa´id 9, 304

Over hele kloden afholdes sørgeceremonier i adskillige kontinenter og der dannes større og mindre forsamlinger i flere lande, for at genmindes Karbala tragedien. Dette gøres jævnfør forskellige lokale traditioner og sprog, dog er en eller flere af følgende aktiviteter typisk en del af programmerne:

- Koran recitation.

- Recitation af Ziyara (fredshilsen).

- Majlis (oplæg) af en teolog, lærd eller taler.

- Latmiya (oplæsning) af rytmisk sørgepoesi.

- Tashabih (visualisering/ teater) med rollespil.

- Sufra (mad indbydelse) for uddeling af traditionel Ashura måltider og fællesspisning.

- Bloddonation og frivilig indsats.

I flere europæiske byer, hvor den shia-muslimske forsamling er multietnisk, kan programmerne blive fortalt på forskellige sprog. Imam Ali Moske og Imam Sadiq Centeret er nogle af de eksempler på moskeer og tilholdssteder, der blandt andet planlægger afholdelsen af sørgeceremonien efter sprog og etnicitet for medlemmerne, og dermed imødekomme forskellige behov.

Koran recitation

"Jeg har efterladt jer to dyrebare; Guds hellige skrift [Koranen] og min husstand [Ahlul Bait]....
for de vil ikke adskilles til de møder mig ved brønden (paradiset)"
.

- Profeten Muhammed, Fadail al-Sahaba 15.

Imam Hussains standpunkt tog udgangspunkt i opretholdelsen og implementeringen af Guds ord (den hellige Koran) og profeten Muhammeds livstil (sunnah). 

Koranen er Allahs åbenbaring og Guds tavse ord til menneskeheden. Denne åbenbaring blev fuldendt med profetens fortolkning af disse tavse ord til levende og sigende handlinger og blev videreført og vedligeholdt af profetens efterkommere; Imamerne.

Koranrecitationen er en del af muslimernes glædelige begivenheder såvel som deres sørgeceremonier. Her er Ashura en af disse ceremonier, hvor den hellige Koran reciteres for netop at gå i fodsporene på Imam Hussain og hans bedste far (fred være med dem begge) og ikke mindst for at minde muslimerne om Imamernes rolle jf. profeten beretning i, at holde fast i den hellige Koran og profetens husstand.

quran6.jpg
ashura-in-karbala-4-5-million-pilgrims-visit-imam-hussain-shrine-1513927383-1110 (2).jpg
Fredshilsen (Ziyara/ زيارة)

"Den, der besøger Al-Hussain bin Ali (fred være med dem) på Ashuras dag fra Muharram, så han bliver hos ham grædende, møder Gud (den Almægtige og Majestætiske) den dag, han møder ham med belønningen på to tusinde Hajjs, to tusinde umraher og to tusinde kampe. Belønningen for hver kamp, ​​belønning og Hajj som en pilgrimsrejse. Gud, må Guds bønner og fred være med ham og hans familie og med de ret guidede imamer​".

- Imam al-Baqir, Misbah al-Mutahajid 772.

En fredshilsen over Imam Hussain og Karbala martyrerne er en kortvarig recitation, der blev overleveret til de Ashura sørgende af Imam Mohammad al-Baqir fvmh, hvor han understregede beretningerne igennem Alqama ibn Muhammad al-Hadrami, hvor belønningsrigt Ashura fredshilsnen er. 

Under hver Ashura nat i de 10 nætter i Muharram reciteres denne fredshilsen, som blandt andet fornyer de sørgenes ed overfor Imamens værdier og principper. I denne stræben er fokus på loyalitet og afstandstagen fra Guds og profetens fjender.

 

Praktisk foregår det ved, at tilnærmelsen markeres i  Muharram nætterne ved at afdække lokaler med sort og rødt stof. Dette gøres blandt andet i moskeer og religiøse tilholdssteder med henblik på at fremhæve sørgetidens ankomst, som Imamerne har opfordret os til i samme periode på året.​

Talerstolen (Minbar/ منبر)

"O Ibn Shabib, hvis du græder for noget, så lad dette være over Hussain søn af Ali, for han blev myrdet som en vædder bliver slagtet sammen med atten af hans husstandsmedlemmer. Ingen har efterlignet dette på samme jord. For hans mor græd i de syv himle og jordene, og fire tusind engle blev nedsendt for at støtte ham afventede ved hans grav indtil opstanden af Qaim (Imam Mahdi), hvor deres slogan er: Retfærdighed for Hussain!"

- Imam al-Ridha, Jawahir al-Bihar 98 (Mazar)

Samtlige efterkommende Imamer efter Imam al-Sajjad, inklusiv sidstnævnte opretholdte ihukommelsen af Karbala tragedien på jævntlig basis. Dette gjorde de til forskellige begivenheder og i adskillige anledninger for netop at huske folket på tragedien, men mest af alt, så de kunne lærer af fortiden og undgå lignende omstændigheder i fremtiden.

Talerstolen blev brugt af fru Zainab og Imam al-Sajjad og forbliver talerøret til masserne af omsorgsvisende kærlighedsloyale muslimer såvel som ikke-muslimer.

Der bliver typisk lagt ud med et koranvers af taleren med fortolkning. Derefter udledes underemner, der er relevante for deltagernes hverdag. Der inkluderes historiske fakta, religiøs info, eksistens og videnskab.

Disse taler afholdes generelt i en traditionel form som kaldes Majlis på arabisk ("sit-in" eller "sit-down" om man vil). Talen afsluttes med en kort gengivelse af en sørgelig beskrivende scene fra Karbala tragedien, hvor gråd kulmineres med sorg. Denne tradition afhjælper med at lette ens hjerte og at søge trøst i Hussain og Zainab´s større tragedie via forbindelsen til Ashura og en tilknytning til individets sår.

DSC00073.jpg
tumblr_oehhc8XaMR1unql0yo8_1280.jpg
Sørgepoesi (Latmiya/ لطمية)

Imam al-Ridha: "Genopliv vores sag. Må Gud omfanve med Hans velsignelse de der genopliver og husker vores sag". 

Efter Imam Hussain og ledsagernes begravelser af lig, beretter de historiske kilder om, at de nærliggende klaner og beboere samt de der havde fået nyheden om Karbala tragedien, kondolerede til fru Zainab og Imam Hussain søn; Imam al-Sajjad.

Denne kondolering (også kaldt Nadb/ ندب) bragte med sig digtoplæsning om Imam Hussain og martyrene. Der gengav deres egenskaber og mindes deres tapperhed i Karbala sletten.

Sørgepoesien skabte sig et publikum og et fællesskab. Det skabte en identitet, der skulle vise en offentlig og åbenlys protest over Imamens hævn og retfærdighedssøgen. Dette var endnu en form for kondolering. Udover, at de sørgende mundtligt huskede tragedien ved at repetere gengivelser sammen med fysiske sørgebevægelser. Fysiske sørgebevægelser var en almen del af at vise medfølelse eller udtrykke sorg over mistede eller omkomne.

Sammenkomsten af sørgepoesi udviklede sig til en kunstnerisk brug af rytmik og perfektion i beskrivelsen af de sørgelige hændelser i Karbala.

I forskellige lande og nationer har kulturen indflydelse på, hvad der inddrages af lokale elementer for at vise deres sorg over Imam Hussain.

Denne kulmination af rytmisk sørgepoesi og bevægelse(r) kaldes "latmiya" på arabisk (لطمية).

Eksempler på dansk sørgepoesi kan ses her.

Visualiseringer (Tashabih/ تشابيه)

Visualiseringer og teater spiller en vigtig rolle i at vise kultur og forsamlinger i de respektive lande. Idet mennesker er forskellige og nogle i samfundet bedre kan leve sig ind i Karbala tragedien og dets omgivelser, når der er visualiseringer forbundet med Ashura. 

Kunsten i de adskillige skuespil vises blandt andet ved at pynte heste og kameler. Dette skulle fremvise Imam Hussain og Abbas´ heste på dagen og fru Zainabs og karavanens kameler med symbolske kuppelpynt.

Forbindelsen mellem visualiseringerne og Karbala heltene knyttes til personernes karakteristika og historier:

- Qasim (Zafat al-Qasim)

- Ali (al-)asghar (spædbørns hvide og grønne påklædning). 

- Fru Zainab og Karbalas kvinder (Ashuras telte).

- Imam Hussain (Ashura dagens store visualisering).

- Shimr ibn Thil-Jawshan (Imamens morder og halshugger).

- Fjendens hær og ledsagerne (Ashura visualiseringen).

På Ashura dagen samles de sørgende ved en af de store forsamlingspunkter. De ser Karbala tragedien ​gennemvist på ny med flere hundrede af skuespillere. De lever sig ind i de givne roller for at fremprovokoere Ashura omgivelserne, imens seerne udbryder i gråd og tårer over Imamen og karavanens tilstand.

Børnenes reaktion, afhængig af alder varierer mellem gråd og medfølelse. I vise tilfælde tager nogle vandflasker og ønsker at gå til Imamens lejr for at give vand til skuespillerne.

Skuepspillet understreger kunstens rolle og teaterets vigtige budskab.Skuespillet skaber følelsesmæssige reaktioner og tilskuerer er i den forbindelse en del af oplevelsen. Promoveringen af Imam Hussains budskab tager adskillige former og kunst er en af dem.

Ashura-in-Iran-Muharram-rituals.jpg
ashura-nazri-3.jpg
Mad indbydelse

Til fællesspisninger og maduddellinger vil man kunne opleve, at uddeleren af maden er særlig insisterende på, at man skal tage imod maden.

Ordlyden "Zad aba-Abdillah/ زاد ابا عبد الله" gentages og bruges ofte, idet det betegner en vis specialitet ved denne mad. Maden blev forberedt med kærlighed til ofring og til Imam Hussain.

Denne sociale glæde og forsamling omkring mad er et højdepunkt. Maden serveres efter at de sørgende har sørget i fællesskab. Der rulles store brede underlag frem i samtlige tilholdssteder for at dele Ashura måltider og madretter ud. Derfor vil man også i ny og næ høre de frivllige i de respektive tilholdssteder (også kaldt Hussayniya/ حسينية), nævne ordet "Sufra". Disse samlingspunkter er med til at promovere fremmøde og gensyn for mange. De er med til at byde gæster velkomne, og de der ønsker at lære om Ashura og Imam Hussain.

Belønningen ved bespisning og maduddeling, med Guds tilfredsstillelse som intention, understreges af mange profeter og Imamer. Dermed donerer mange det de holder mest kært, både fattige som rige for at opnå Guds velsignelse og de sørgenes bøn og komfort.

Det sociale aspekt i indbydelser har mundet ud i, at mange ikke-muslimer har kunnet have nemmere ved at lære om Hussain´s universelle budskab og kamp for retfærdighed. Selv disse vigtige debatter kunne have startet under et Ashura måltid og forsamling i den lokale moske eller tilholdssted. 

Bloddonation

Sorgen er et generelt menneskeligt fænomen og udtrykstyperne for sorg er forskellige fra person til person.

Man kan ikke undgå at finde billeder af blod og udrydning af sidstnævnte blandt et meget lille mindretal af de sørgende under Ashura. Denne handling, hvor man slår sig til blods på hovedet med skarpe genstande, kaldes for "tatbir/ تطبير". Størstedelen af lærde forbyder skade på egen krop, selvom intentionen for nogle er at vise medfølelse og sørge over Imam Hussain og Karbalas forfærdelige tragedie.

Denne form for medfølelse og selvskade har i de seneste årtiere ændret karakter til mere konkrete og konstruktive alternativer. Bloddonation til blandt andet blodbanker, hospitaler og relevante klinikker er voksende som aldrig før. Det er med til at redde menneskeliv og er til fordel for flere millioner af sjæle verdenover.

Den sørgende unge generation prøver konstant på at finde på nye tiltag. De forsøger at finde en praktisk og tidsubegrænset fortolkning af Ashura, som ikke er geografisk eller kulturel betinget. Fra tragedie og sorg, til projekter der fokuserer på at gøre vores verden bedre ved hjælp og støtte til hinanden.

Denne forståelse har resulteret i adskillige humanitære og almennyttige projekter som promovere Hussains budskab uden nationale hindringer og på tværs af internationale grænser.  

donationer1.jpg