CITATER
Ashura hændelsen inspirerer mange; muslimer såvel som ikke-muslimer. Det sagde de om Hussain.
Jeg er mere end nogensinde overbevist om, at det ikke var sværdet der vandt et sted for islam i disse dage. Det var den bestemte enkelhed og Hussains fuldstændige ego-udslettelse. Den omhyggelige respekt for løfter, og hans intense hengivenhed over for sine venner og tilhængere samt hans frygtløshed. Det var Hussains absolutte tillid til Gud og til hans egen mission og ikke sværdet der bar alt foran sig og overgik enhver hindring.
Mahatma Gandi, Indisk frihedskæmper (1869-1948)
En af de mange frihedskæmpere, der blev inspireret af Imam Hussains tragedie var Indiens Mahatma Ghandi. Han valgte samme fremgangsmåde i sin kamp mod den Britiske kolonimagt. Han havde et ønske om fredelig protest imod uretfærdigheden.
Kampen for social retfærdighed og værdighed var nogle af de værdier, der gav Ghandi en større forståelse for den fredelige modstand. Til trods for Storbritaniens kæmpe empirium og uendelige ressourcer, hvilket ikke var mindre end Hussains daværende forhold baseret på Yazids Umayyade Kalifat og dets geografiske rådighed.
En påmindelse om den blodplettede slagmark af Karbala, hvori barnebarnet af Guds profet faldt. Han blev først tortureret i form af tørst og omringet af ligene af hans myrdede slægtninge. Han er til enhver tid siden da et fyldestgørende eksempel på at fremmane de dybeste følelser og den mest afsindige sorg. En åndelig ophøjelse, i nærværelse af lidelse, fare og død skrumper ind til en uoverlagt bagatel, selv i de mest lunkne og ubesindige følelser.
Edward Granville Browne, Britisk orientalist (1862-1926)
Som professor i arabisk og orientalske studier ved University of Cambridge publiserede Edward Browne adskillige artikler og bøger. Han publiserede primært indenfor historie og litteratur. Browne skrev indenfor områder, som få vestlige lærde havde undersøgt og mange af hans publiseringer relaterede til Iran. De relaterede enten til iransk historie eller indenfor persisk litteratur.
Han er muligvis bedst kendt for hans dokumentation og historiske narrativer.
Nicholson var uddannet ved Aberdeen University og ved University of Cambridge. Han var lektor i persisk fra 1902–1926 og professor i arabisk 1926–1933 ved Cambridge.
Han var en førende forsker indenfor islamisk litteratur og mystik. Hans arabiske litteraturhistorie fra 1907 forbliver et standardværk om dette emne på engelsk; mens hans mange tekstudgaver og oversættelser af Ṣūfī-skrifter, der kulminerede i hans otte bind Mathnawi af Jalalu’ddin Rumi (1925–40), fremmede i høj grad studiet af muslimske mystikere.
Nogle af hans versioner af arabisk og persisk poesi giver ham ret til at blive betragtet som en digter i sig selv. Hans dybe forståelse af islam og de muslimske folk var den mest bemærkelsesværdige, idet han aldrig rejste uden for Europa. Til trods for værende genert, viste han sig at være en inspirerende lærer og en original tænker.
Født i Skotland tjente Muir og ældre bror begge med den indiske embedsmand og blev introduceret til orientalske sprog som en del af deres træning.
Mens John specialiserede sig i sanskrit og hinduisme, koncentrerede William sig om arabiske og islamiske studier. Begge gavner deres læring med fordel som undervisere og tilhængere af kristen mission i Indien. William Muirs indlæg omfattede efterretning i Agra Allahabad og guvernørskabet for de nordvestlige provinser (1868-1874). I løbet af sine år i Indien blev han venner med CMS-missionæren Karl Pfander (1803-1865), der opmuntrede ham til at foretage sit første store stykke akademisk skrivning, The Life of Mahomet (4 bind., 1858-1865).
Efter pensionering fra politisk tjeneste vendte begge Muirs tilbage til Edinburgh, hvor de fortsatte deres engagement i orientalske studier og sammenlignende religion på universitetet. Som Edinburgh University (1857), som uddannelsesmæssig udvikling i princippet, producerede William Muir yderligere værker om Koranen og islamisk historie og skrev adskillige undersøgelser af kristen-muslimsk møde, der afspejler hans sympati med den kontroversielle undskyldning fra Pfander og andre.
Charles Dickens, victoriansk forfatter (1812-1870)
Charles John Huffam Dickens en engelsk, victoriansk forfatter og samfundskritiker, født i Landport ved Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham. Han fik ikke megen formel skolegang, men lærte meget på Londons gader, der kom til at spille en stor rolle i hans romaner.
Dickens ville være journalist, og som 22-årig blev han ansat på en londonavis. I udlandet skrev han romaner som David Copperfield (1850), To byer (1859) og Store forventninger (1861). Han brugte sin store popularitet til at angribe domstole og kostskoler, som udnyttede de fattige. Han døde i 1870 i London.
I løbet af hans levetid nød hans værker en hidtil uset popularitet. Han betragtes nu som et litterært geni, fordi han skabte nogle af verdens bedst kendte fiktive figurer og betragtes som den største romanforfatter i den victorianske æra.
Imam Hussains revolution er en af de unikke revolutioner i historien der ikke er blevet set magen til, hvad enten det drejer sig om religiøse kald eller politiske revolutioner. Umayyade-staten varede ikke længe, og ikke engang i et normalt menneskes levetid. Perioden mellem Hussains revolutionen og Umayyadernes fald var ikke mere end tres år eller lidt mere.
Abbas Mahmud al Aqqad, egyptisk journalist (1889-1964)
Født den 28. juni 1889 i Aswān i Egypten var Abbās Maḥmūd al-Aqqād en egyptisk journalist, digter og litteraturkritiker, der var en innovatør af arabisk poesi og kritiker fra det 20. århundrede.
Født under beskedne omstændigheder fortsatte al-ʿAqqād sin uddannelse gennem læsning, da hans formelle skolegang blev afbrudt. Han støttede sig selv gennem det meste af sin karriere ved at skrive. En åbenlyst politisk kommentator, han blev fængslet i nogle måneder i 1930–31 for bemærkninger, der var imod regeringen. I 1942, med fremskridt af tyske tropper, søgte al-ʿAqqād tilflugt i Sudan som en forholdsregel mod tyske repressalier for hans kritik af Adolf Hitler.
Al-ʿAqqads litterære værker omfattede digte; en roman, Sarāh (1938), baseret på en af hans egne romancer og kritik af klassiske og moderne arabiske forfattere. Hans essays viser indflydelsen fra engelske 19. århundrede, især Thomas Carlyle.
Ingen kamp i menneskehedens moderne og tidligere historie har tjent mere sympati og beundring samt givet flere lektioner end Hussains martyrium i slaget ved Karbala.
Antoine Bara, Libanesisk kristen forfatter (1943- )
Det er ordene fra den kristne forfatter Antoine Bara, hvis bog "Hussain in Christian Ideology" havde fremkaldt både ros og provokation efter offentliggørelsen. Især hans bemærkninger, som Jesus Kristus havde forudsagt om Imam Hussains udseende, havde kastet en bombe i den kristne verden, og Bara havde måtte forsvare sin påstand.
Han beskriver Imam Hossein med "den levende og vågne samvittighed fra alle religioner for altid". Efter hans opfattelse er Imam Hosseins liv mest sammenlignelig med profeten Jesus. Bara mener, at Ashuras sorgceremonier og ritualer holder begivenheden levende i folks sind.
Imam Husseins rolle og vovede at sige, at muslimerne ikke kendte Husseins værd og vigtighed til ikke at have lært nok af ham og om ham.
I stedet for, i takt med tendenser i Mellemøsten, Sydasien og Vesten, er bloddonationskampagner blevet mere populære. Ideen er at støtte Imam Husayns kamp for retfærdighed ved at dele ens blod for en humanitær sag. Mens kampagner i Storbritannien er blevet koordineret siden 1987, har bloddonationskampagnen i Norge været stigende i de sidste ti år.
Ingvild Flaskerud, Professor i teologi (1962-)
Manglende studier indenfor Shia-islam for lidt over 20 år siden, tiltrak den Norske studerendes interesse på daværende tid.
Hendes forskning af feltet indenfor teologi led til en post-doktorgrad i adskillige prominente universiteter, herunder University of Oslo, Université de Tromsø og Universitetet i Bergen.
Nogle af hendes kendte værker er bl.a.; "Mediating Pilgrimage in Europe: Pilgrimage remembered and desired in a Norwegian home-community", "Ritual creativity and plurality: Denying Twelver Shia blood-let practices", "Visualizing Belief and Piety in Iranian Shiism" og "Gender, Religion and Change in the Middle East".
"Modellen for social retfærdighed, eksemplet for kampen, er noget vi kan finde i alle trosretninger, men der er en vidunderlig illustration i islam".
Edward Kessler, Britisk tænker og akademiker (1963 - )
Edward Kessler er en ledende tænker i tvær-religiøse relationer, primært indenfor jødiske-kristne-muslimske relationer, og er Fellow i St Edmund's College, Cambridge, såvel som rektor for Cambridge Theological Federation.
Dr. Edward Kessler er en af grundlæggerne af The Woolf Institute sammen med præst Martin Forward i 1998. Deres mål var at skabe en akademisk ramme og et rum, hvor folk kunne tackle spørgsmål om religiøs forskel konstruktivt.
Begyndende som Center for jødisk-kristne relationer, udvidede instituttet senere til at omfatte Center for Study of Muslim-Jewish Relations - det første og eneste center i Europa dedikeret til at fremme en bedre forståelse af forholdet mellem muslimer og jøder. Senere blev centret til et center for politik og offentlig uddannelse. I 2010 blev disse centre slået sammen under betegnelsen "Woolf Institute" til ære for Harry, Lord Woolf, tidligere Lord Chief Justice of England og Wales.
Uden for de islamiske traditioner er der meget lidt kendskab til ham. Her er en eksempel på en åndelig leder, religiøs leder, politisk leder, som jeg faktisk tror kunne tale meget bredere til verdenen. Det ville være rart at inkludere Hussain i den slags panteon af religiøse storheder som folk ofte taler om; Moses, Jesus, Buddha, Moder Teresa, Martin Luther King. Disse navne som folk regelmæssigt kender.
Joshua J. Ralston, Professor i teologi (1969-)
Dr. Joshua Ralston underviser indenfor kristne-muslimske relationer på School of Divinity på University of Edinburgh og er direktør og medstifter af Christian-Muslim Studies Network finansieret af Henry Luce Foundation.
Før han flyttede til Skotland, var han lektor i teologi ved Union Presbyterian Seminary i Richmond i Virginia. Han fik sin bachelorgrad i filosofi ved Wake Forest University, inden han studerede verdenskristendom i Edinburgh, guddommelighed ved Candler School of Theology og kristen teologi og islamisk tanke ved Emory University.
Han har publiceret bredt om reformeret teologi, kristen teologisk engagement med islam, arabisk kristendom og om politisk teologi. Hans monografi, "Law and the Rule of God: A Christian Engagement with Shari'a" blev offentliggjort af Cambridge University Press (2020), og han har redigeret to bøger, "Church in a Age of Global Migration: A Moving Body (Palgrave, 2015)" og "religiøs mangfoldighed i Europa: sammenlignende politisk teologi" (Ferdinand Schöning, 2020).
Han arbejder i øjeblikket på en monografi: "Witness and the Word: En Approach to Christian-Muslim Dialogue".