HVAD ER ASHURA
Hvad betyder Ashura og hvilken tragedie skete der på dagen?
MINDES AF MILLIONER
Omking år 680 e.Kr. blev Imam Hussain, en revolutionær leder fra det 7. århundrede, sammen med sine børn og familiemedlemmer brutalt dræbt på Ashura-dagen. Den 10. dag i den første måned af den islamiske kalender Muharram. (Ashura betyder den tiende på arabisk). Som barnebarn af Profeten Muhammed fandt han sin død i slaget ved ørkenen Karbala i Irak. Yazid en Ummayad kalif som stod bag den brutale henrettelse af Imam Hussain, hans brødre, sønner og andre familiemedlemmer. Imam Hussains ofring og mod har gjort ham til et ikon for eftertiden.
Ashura-dagen markerer dødsdagen for Hussain hvor millioner af mennesker over hele verden mindes Hussains værdige standhaftighed for retfærdighed og hans modstand mod tyranni. Ashura-dagen symboliserer sorgen over hans død og tjener som en påmindelse om vigtigheden af at opretholde principperne om retfærdighed og mod i mødet med undertrykkelse.
SØRGECEREMONIER AFHOLDES
Imam Hussains tilhængere og beundrere markerer Ashura-sørgetiden med ti dages sørgeceremonier, hvor de mindes tragedien og samtidig fejrer sejren over blodsudgydelse, undertrykkelse og kampen imod uretfærdighed.
Under disse ceremonier reciteres vers fra den hellige Koran, efterfulgt af taler, der belyser Ashuras betydning for vores eget liv. Sørgepoesi opføres med rytmisk bevægelse og tilfører en dyb følelse af sorg og refleksion. Disse begivenheder samler de sørgende om traditionelle Ashura-måltider, der typisk doneres af menigheden eller eksterne velgørere. Det er en tid, hvor fællesskab, åndelig fordybelse og solidaritet blomstrer, mens man mindes Imam Hussains ofring og hans modige kamp mod uretfærdighed.
HUSSAINS OFRING
Kort efter Muhammeds død faldt det islamiske imperium tilbage til gamle arabiske normer og vaner. Imam Hussain oplevede, hvordan hans bedstefars lære om etik og moral blev ignoreret af den tyranniske kalif Yazid og hans far, Muawiya.
I det muslimske samfund blev den regerende kalif ikke længere valgt ved konsensus (shura) eller udpeget direkte af Profeten. Denne manglende legitimitet fik den unge kalif, Yazid, søn af Muawiya, til at søge legitimitet fra blandt andre profetens barnebarn, Hussain, søn af Ali.
Imam Hussain blev højt respekteret i samfundet på grund af sin oprigtighed, fromhed og ikke mindst for at være profetens barnebarn og søn af Imam Ali.
Imidlertid afviste Hussain Yazids ønske om opbakning til hans illegitime styre og korrupte regering. Hussain var en moralsk mand, der stræbte efter at opretholde social retfærdighed, ligesom hans far, Imam Ali, og hans bedstefar, Profeten Mohammad, der lagde fundamentet for, at folk kunne modtage åbenbaringen og omfavne islam.
Det muslimske samfunds længsel efter retfærdighed og retning fra Muhammed og Ali førte til oprør mod magten. Imam Hussains tilslutning til oprøret mod kalifatstyrets uretfærdighed gav stor legitimitet til folket i Kufa, som sendte utallige breve til ham.
Hussain valgte at tage et ultimativt standpunkt for social retfærdighed og samfundets velbefindende. Han forlod Medina sammen med sin familie og en gruppe af ledsagere. Indbyggerne i Kufa havde inviteret ham til at lede deres oprør mod styret.
Da nyheden nåede Yazid om Imamens støtte til revolutionen imod magten, sendte kaliffen en hær på tredive tusind soldater. Deres mål var at tvinge Hussain til at adlyde Yazids ordrer og afgive sin loyalitet og troskab til kalifatstyret. Yazid vidste, at Imam Hussain havde stor indflydelse, og denne mindre oprør med Hussains familie og ledsagere kunne sprede sig og få tusindvis af retfærdighedssøgende tilhængere over hele imperiet, hvilket ville true Yazids magt og kalifatembede.
Yazid stillede derfor Hussain over for et ultimatum mellem underkastelse eller død. Hussain ønskede dog ikke en voldelig konfrontation og håbede i stedet på at genoprette retfærdighed i den islamiske nation. Imam Hussain vidste, at hans synspunkter ikke ville behage Yazid.
Kalifen Yazid beordrede derfor drabet på Hussain den 10. dag i den første måned af den islamiske kalender, Muharram. Dette var konsekvensen af Hussains afvisning af at underkaste sig tyrannen.
SOCIAL RETFÆRDIGHED
MASSAKREN AF HUSSAIN OG FAMILIEN
Hussain, hans ledsagere og familie blev tvunget af Yazids soldater til at standse i ørkenen Karbala. Ved daggry på Ashura-dagen var det klart for Hussain og hans mænd, hvad der ventede dem, og de bad deres sidste bønner. På trods af at de vidste, at de skulle dø den dag, forblev Hussains ledsagere ved hans side. Selvom de var klar over, at de ikke kunne sejre mod den tusindtallige hær, bekræftede de deres loyalitet over for profetens barnebarn og var villige til at ofre deres liv for denne sag. De prioriterede deres principper frem for at leve under en korrupt hersker og nægtede at være vidner til undertrykkelse. Imam Hussain stod imod en overvældende fjendtlig hær for at forsvare sandheden og retfærdigheden. På trods af at være omringet af fjender og stå over for umenneskelige lidelser, nægtede han at bøje sig for undertrykkelsen og gav sit liv i kampen for principperne i islam.
Slaget ved Karbala begyndte ved middagstid. Selvom Hussain og hans ledsagere var få i antal, var de frygtindgydende for Yazids hær. Af frygt for interne uroligheder besluttede Yazids general, Omar ibn Saad, at starte krigen. Efter nogle få timer var Hussain den eneste tilbage på slagmarken. Udmattet, tørstig og svært såret gav han ikke op eller opgav sine principper. Uden støtte blev Hussain angrebet fra alle sider af Yazids soldater, indtil han endelig blev dræbt. Hussains kamp forbliver levende i erindringen hos dem, der stræber efter retfærdighed, selv efter 1400 år siden hans martyrium.
Vandet tilbageholdt: Under belejringen af Karbala blev vandet tilbageholdt fra Imam Hussains lejr af fjendens styrker. Imam Hussains børn og familiemedlemmer blev en efter en myrdet og Imam Hussains søn, Ali al-Asghar, en spæd baby, led af tørst. Imam Hussain bad om vand til sin søn, men hans anmodning blev afvist af fjenden. Ali al-Asghar blev tragisk dræbt, da han blev skudt med en pil og døde af tørst.
Imamen og hans troskab: På trods af den uundgåelige skæbne, der ventede ham, blev Imam Hussains loyalitet og troskab mod sin mission tydelig. Han opfordrede sine følgesvende til at forlade ham og redde deres liv, men de valgte at blive hos ham og give deres liv i støtte til hans sag.
Fru Zainabs tale: Efter slaget blev Imam Hussains søster, Fru Zainab, taget til fange og ført til Yazids palads i Damaskus. I paladset holdt hun en kraftfuld tale, hvor hun fordømte Yazids handlinger og afslørede sandheden om Karbala-massakren. Hendes tale rørte folkets hjerter og styrkede kampen for retfærdighed.
Disse fortællinger om Imam Hussain viser hans dedikation, modstandskraft og hengivenhed over for principperne om sandhed og retfærdighed, og de fortsætter med at inspirere og røre ved mennesker i dag.
BRUTALITET SOM ALDRIG SET FØR
Hussains lejr og familiernes telte i Karbala blev sat i brand som en del af ydmygelsen af Hussains afkom og hans ledsagere. Men dette var ikke nok for Yazid, da han beordrede, at Hussains hoved og hovederne af nogle af hans ledsagere skulle bæres til Damaskus, hvor kalifatets palads skulle fejre sejren. Denne lejr, der primært bestod af familiemedlemmer af muslimernes profet, åbnede mange øjne for de ugerninger, Yazid havde begået i kalifatets navn.
Det, der tilfredsstillede Yazid, var at se Hussains familier, kvindelige ledsagere og børn i lænker. Han nød nedbrydelsen, hvilket selv overraskede de største og mest brutale klaner og stammer på den arabiske halvø.
Den brutalitet, som Hussain og hans ledsagere blev udsat for, startede med at blive afskåret fra drikkevand og deres familier. Måden, hvorpå deres lig blev halshugget, og hvordan hestene tramlede over ligene, var en hændelse, som selv de mest brutale arabere på den arabiske halvø ikke havde oplevet eller været vidner til.
Ikke at forglemme Hussains position som profetens barnebarn og efterkommer samt den udpegede Imam for muslimerne.
