HVAD ER ASHURA
Hvad betyder Ashura og hvilken tragedie skete der på dagen?
HUSKES AF MILLIONER
I år 681 blev Imam Hussain dræbt på Ashura-dagen (den 10. Muharram). Han var barnebarn af Profeten Muhammed, og han døde ved et slag i Karbala i Irak. Imam Hussain blev sammen med sine brødre, sønner og andre familiemedlemmer brutalt dræbt af Yazids hær. Efter sin død blev Imam Hussain martyr og huskes for sin ofring og sit mod.
Ashura markerer dødsdagen for Hussain søn af Imam Ali, som den revolutionære leder fra det 7. århundrede. Over hele verden mindes millioner af mennesker Hussains værdige standpunkt for retfærdighed og modsigelse af tyrrani. Ashura dagen symboliserer sorgen over hans død.
SØRGECEREMONIER AFHOLDES
I forbindelse med Ashura sørgetiden afholder Imam Hussains tilhængere og beundrere ti (10) dages sørgeceremonier, hvor de mindes tragedien samt fejrer blodets og undertrykkelsens sejr over sværdet og uretfærdighedens besejring.
Til programmerne reciteres vers fra den hellige Koran efterfulgt af en tale om Ashura og dets tilknytning til vores liv. Afslutningsvis reciteres sørgepoesi med rytmisk bevægelse og begivenheden samler de sørgende over traditionelle Ashura måltider, der typisk doneres af menigheden eller af udefrakommende donorer.
HUSSAINS OFRING
Ikke længe efter Muhammeds død, var det Islamiske imperium faldet tilbage til gamle arabiske normer og vaner. Imam Hussain oplevede sin bedstefars læring til muslimerne om etik og moral blive tilsidesat af den tyranske kalif Yazid og hans far; Muawiya.
I den muslimske verden blev den regerende kalif hverken valgt ved konsensus (shura) eller udpeget direkte af Profeten.
Denne manglende legitimitet tvang den unge kalif Yazid, søn af Muawiya til at søge legimitet blandt andet fra profetens barnebarn Hussain, søn af Ali.
Imam Hussain var højt respekteret i samfundet, både for hans oprigtighed, fromhed og ikke mindst for at være profetens barnebarn og søn af Imam Ali.
Ønsket om opbakning til Yazids illegitime styre og korrupte regering blev afvist af Hussain. Hussain var en moralsk mand, og han stræbede efter at opretholde social retfærdighed på ligefod med hans far Imam Ali og hans bedstefar Profeten Mohammad, som var dem der støbte fundementet til at folket fik en åbenbaring og tog Islam til sig.
Det muslimske samfunds tørst efter Muhammed og Ali´s retfærdighed, skubbede gang i sejlende og det blev starten af et oprør imod statsmagten. Imam Hussains tilslutning til oprøret mod kalifatstyrets uretfærdighed talte til stor fordel og legitimitet for folket i Kufa, jævnfør de utallige breve de sendte til ham.
Hussain valgte at tage det ultimative standpunkt for social retfærdighed og for samfundets velstand. Han valgte nemlig at forlade sin hjemby i Medina sammen med sin familie og en samling af ledsagere. Kufa´s beboere sendte ham flere indbydelsesbreve med henblik på at lede deres opstand mod styret.
Da ordet nåede frem til Yazid om Imamens støtte til revolutionen imod magten, sendte kaliffen en hær på tredive-tusind soldater. Deres mål var at tvinge Hussain til at adlyde Yazids ordre og afgive hans loyalitet og ed til kalifatstyret. Yazid vidste, at Imam Hussain havde en stor indflydelse. Denne mindre opstand med Hussains familie og ledsagere kunne blive til titusinder af retfærdighedssøgende forkæmpere udbredt over hele imperiet og slutte Yazids magt og embede som kalif.
Yazid stillede således Hussain et ultimatum mellem adlydelse eller død. Hussain ønskede dog ikke et voldeligt opgør og så gerne frem mod en genoprettelse af retfærdighed i den Islamiske nation. Imam Hussain vidste, at hans synspunkt ikke ville behage Yazid.
kalifen Yazid beordrede drabet på Hussain den 10. dag i den første måned af den islamiske kalender; Muharram. Dette var en konsekvens af, at Hussain nægtede at underkaste sig overfor tyrannen.
SOCIAL RETFÆRDIGHED
MASSAKREN AF HUSSAIN OG FAMILIEN
Hussain, hans ledsagere og familie blev tvunget af Yazids soldater til at stoppe i ørkenlandet Karbala. Ved daggry på Ashura-dagen vidste Hussain og hans mænd, hvad der skulle ske og bad deres sidste bønner. Til trods for at alle vidste, at de ville dø den dag, så forblev Hussains ledsagere ved hans side. Det var klart for de knap 70 individer, at de ikke kunne vinde over hæren på flere tusinder. Dette forhindrede dem dog ikke fra at bekræfte deres loyalitet til profetens barnebarn, og han ville dø for den sag. De havde prioriteret deres principper fremfor at leve under en korrupt hersker og afviste at forblive vidner til undertrykkelse.
Slaget ved Karbala begyndte ved middagstid. Trods antallet af Hussain og hans ledsagere, var de frygtet i Yazids hær. Af frygt for hærens uenighed i kampen mod profetens barnebarn og denne fromme forsamling, blev Yazids general Omar ibn Saad beordret til at starte krigen. Efter få timer forblev Hussain som den eneste tilbage på slagmarken. Træt, tørstig og hårdt såret, gav han ikke op og opgav ikke hans principper heller ikke i slutningen. Uden støtter, blev Hussain angrebet af Yazids soldater fra alle sider til han til sidst blev dræbt. Hussains kamp forbliver dog husket af dem, der stræber efter retfærdighed, selv efter 1400 år efter hans martyrdom.
BØRN OG KVINDER TAGET SOM FANGER
Hussains lejr og familietelte i Karbala blev brændt ned som led i ydmygelsen af Hussains afkom og hans ledsageres. Dette var dog ikke nok for Yazid, idet han beordrede, at Hussains hoved og nogle af ledsagernes hoveder skulle bæres til Damaskus, hvor kalifatets palads ville fejrer sejren. Denne lejr, som primært bestod af familie-medlemmer af muslimernes profet, åbnede manges øjne op for, hvilke ugerninger Yazid havde gjort i kalifatets navn.
Det der tilfredstillede Yazid var, at han kunne se Hussain og ledsagernes familier og kvindelige ledsagere samt børn i lænker. Han nød i al nedgørelse, hvilket overraskede selv de største og mest brutale klaner og stammer i den arabiske halvø.
Den brutalitet Hussain og hans ledsagere blev udsat for, startede med afskæring fra drikkevand og deres familier. Måden deres lig blev halshuggede på og måden hestenene trampede over ligene var ikke en hændelse, som selv de mest brutale arabere i den arabiske halvø havde kendt eller været vidner til.
For ikke at nævne Hussains position som profetens barnebarn og efterkommer samt udpegede Imam for muslimerne.
