Imamens søster fru Zainab er uden tvivl Karbalas mest kendte personlighed efter Imam Hussain.

Fru Zainab var den ideelle person og mest kvalificerede til, at overtage ledelsen af oprøret efter sin brors martyrdom, da denne position var udset til hende fra den dag hun blev født.
 

Størstedelen af beretningerne peger hen mod, at fru Zainab var blevet forberedt til at påtage sig denne rolle hele sit liv også selvom at hun var vidne til alle de forfærdelige hændelser som hun oplevede af tabet af hendes brødre, familiemedlemmer samt ledsagere.

Hun var vidne til samtlige sørgelige bortgange af blandt andet hendes bedstefar; profeten Muhammed, og hendes forældre fru Fatima Al-Zahra og Imam Ali. Ikke mindst blev denne dybe sorg stædfæstet i Karbala med både Imam Hussain og Abbas´ martyrdom og mord foran hendes øjne.

Disse modbydeligheder og uhyrligheder stoppede dog ikke hende fra at bringe budskabet videre om at værne om retfærdighed og værdighed.

Siden barndommen har Abbas været en sand bror til Imam Hussain, til trods for at de ikke havde samme biologiske mor.
Abbas´ mor sørgede for altid at påminde hendes søn Abbas om hans pligt til at værne om Hussain, ikke kun fordi de havde samme far; Imam Ali, men også fordi Imam Hussain var en udvalgt imam.
 

Karbala´s mest huskede hændelse og hjerteskærende moment var da Abbas, som den sidste soldat i Hussains min-hær, skulle bekæmpte de utallige hundrede for at hente vand tilbage til det tørstige lejr.

Abbas stod foran vandet i det varme hede og ville nyde det kolde vand inden hans tilbagevenden med dunken, dog huskede han hans bror Hussain og kvindernes samt børnenes tørst smidende vandet fra sig og sigende:

​

"O ego kom næst efter Hussain, for efter ham vil du ikke skulle kunne forblive. Hussain nærmer sig døden og du drikker det kolde vand. Ved Gud er dette ikke min religiøse færden, og heller ej en skæbne-bevidst troendes handlen".

Igennem hans opvækst og liv, fred være med ham, har Imam Hussain været omringet og bespist kærlighed og omsorg, både det spirituelle og det familiære samt menneskelige.

Elsket så højt af hans bedstefar, profeten Muhammed fvmh, kunne han frit udfolde sig og åbne øjnene op for en verden af nåde og barmhjertighed i måden af videreføre Islam på og Guds ord siden barnsben. Både ham selv og hans bror Imam Hassan var kendte for deres etik og moral, der afspejlede profeten fred være med ham.

​

Med en fader som Imam Ali, lærte Hussain at med styrke kommer ansvar, og at der ikke måtte gives overfor undertrykkelse. Imam Hussain lærte af sin far og bedstefar, hvordan retfærdighed kunne nydes i et samfund, afvisende over fattigdom og ulighed.

​

Udover de nætter Imamen lærte at sulte for at ofre sin mad til fordel for de der var i nød, kunne Imamen indse hans mors tålmodighed og gejst for omsorg og kærlighed. Fru Fatima viste Imam Hussain og hans søskende hvordan man kunne nyde donation og almisse, og alligevel leve i værdighed.

​

Få ord kan ikke beskrive Imamens lange liv, så dyk mere i litteraturen og få indsigt i Karbala og Ashura hovedperson.