photo_2016-10-07_14-06-21.jpg

Karbala heltene

Karbala heltene- deres historier og personligheder

Fru Zainab datter af Imam Ali

  • Flickr
  • YouTube

Imam Hussains søster er uden tvivl Karbalas mest kendte personlighed efter Imam Hussain.

Fru Zainab var den ideelle person til at overtage ledelsen af oprøret efter sin brors martyrdom, da denne position var udset til hende fra den dag hun blev født.

Størstedelen af beretningerne peger hen mod, at fru Zainab var blevet forberedt til at påtage sig denne rolle hele sit liv også selvom at hun var vidne til alle de forfærdelige hændelser som hun oplevede af tabet af hendes brødre, familiemedlemmer samt ledsagere.

Hun var vidne til samtlige sørgelige bortgange af blandt andet hendes bedstefar; profeten Muhammed, og hendes forældre fru Fatima Al-Zahra og Imam Ali. Ikke mindst blev denne dybe sorg stædfæstet i Karbala med både Imam Hussain og Abbas´ martyrdom og mord foran hendes øjne.

Disse modbydeligheder og uhyrligheder stoppede dog ikke hende fra at bringe budskabet videre om at værne om retfærdighed og værdighed.

Må Gud ophøje fru Zainabs stadie for de lidelser hun har måtte tåle efter hendes brødres og børns martyrdom på Karbala sletten.

Abbas søn af Imam Ali

  • Flickr
  • YouTube

Siden barndommen har Abbas været en sand bror til Imam Hussain, til trods for at de ikke havde samme biologiske mor.

 

Abbas´ mor sørgede for altid at påminde hendes søn Abbas om hans pligt til at værne om Hussain, ikke kun fordi de havde samme far; Imam Ali, men også fordi Imam Hussein var en

 

Imam der skulle adlydes jævnfør den religiøse forpligtelse. Abbas udviste altid en særlig respekt overfor Imam Hussain og overfor profetens husstand, og viste med sin ofring det bedste eksempel på broderskab og loyalitet. 

Karbala´s mest huskede hændelse og hjerteskærende moment var da Abbas, som den sidste soldat i Hussains min-hær, skulle bekæmpe de utallige hundrede for at hente vand tilbage til det tørstige lejr. Abbas stod foran vandet i det varme hede og ville nyde det kolde vand inden hans tilbagevenden med dunken, dog huskede han hans bror Hussein og kvindernes samt børnenes tørst smidende vandet fra sig og sigende:

 

"O ego kom næst efter Hussain, for efter ham vil du ikke skulle kunne forblive. Hussain nærmer sig døden og du drikker det kolde vand. Ved Gud er dette ikke min religiøse færden, og heller ej en skæbne-bevidst troendes handlen".

Imam Hussain søn af Imam Ali

  • Flickr
  • YouTube

Igennem hans opvækst og liv, fred være med ham, har Imam Hussain været omringet af og opvoksede op med kærlighed og omsorg, både det spirituelle og det familiære samt menneskelige.

 

Elsket så højt af hans bedstefar, profeten Muhammed fvmh, kunne han frit udfolde sig og åbne øjnene op for en verden af nåde og barmhjertighed i måden af videreføre Islam på og Guds ord siden barnsben. Både ham selv og hans bror Imam Hassan var kendte for deres etik og moral, der afspejlede profeten fred være med ham.

Med en fader som Imam Ali, lærte Hussain at med styrke kommer ansvar, og at der ikke måtte gives overfor undertrykkelse. Imam Hussain lærte af sin far og bedstefar, hvordan retfærdighed kunne nydes i et samfund, afvisende over fattigdom og ulighed.

Udover de nætter Imamen lærte at sulte for at ofre sin mad til fordel for de der var i nød, kunne Imamen indse hans mors tålmodighed og gejst for omsorg og kærlighed. Fru Fatima viste Imam Hussain og hans søskende hvordan man kunne nyde donation og almisse, og alligevel leve i værdighed.

Få ord kan ikke beskrive Imamens lange liv, så dyk mere i litteraturen og få indsigt i Karbala og Ashura hovedperson.

Habib ibn Mudhahir (al-)Asadi

  • Flickr
  • YouTube

Habib var en af profeten Muhammeds ledsagere og han deltog i krige under profetens levetid og Imam Ali´s. Han var kendt for at have levet et liv i dedikation og var en from mand. Han praktiserede Islam i at udføre det gode og afholde sig fra synder samt ved at følge Koranens instrukser og retningslinjer omhyggeligt.

 

Ifølge beretninger om Imam Hussain, recitere Habib Koranen hver nat.

Til trods for hans alder som 75 årig, valgte Habib at drage til Karbala for at værne om profetens barnebarn. Da han observerede det store antal af soldater i Yazids hær, bad han om tilladelse af Imam Hussain til at spørge om hjælp og støtte fra den nærliggende klan af Banu Asad.​ Da Habib prædikede Imamens sag og informerede Banu Asad om deres pligt til at værne om Islam og retfærdighed, godkendte de at sende en hær.

Banu Asads deltagelse blev dog stoppet af Umar ibn Sa´ad i sidste øjeblik.

Habib er den eneste blandt Karbala martyrerne der har sin egen gravplads, idet hans klan begravede ham efter Ashura tragedien.

Qasim søn af Imam Hassan

  • Flickr
  • YouTube

Al-Qasim var en af Imam Hassan sønner, der tilsluttede sig til hans onkels karavane.

Der er ikke nogen beretninger omkring al-Qasims fødsel, dog indikere de historiske Ashura gengivelser (Maqtal) at han ikke engang var nået puberteten.

Natten til Ashura dagen (9. Muharram) samler Imam Hussain ledsagerne og holder en tale, hvori han blandt andet informere dem om, at de allesammen vil blive martyre næste dag.

Qasim spørger hans onkel om hvorvidt han kommer til at blive en martyr på Ashura dagen. Hans onkel Imam Hussain svarer, at han vil blive det og spørger ham hvad han syntes om døden. Qasim holder sig ikke tilbage og svarer det kendte svar: "Det er mere sødt end honning".

 

På slagmarken gengiver Qasim, jævnfør de gegivende beretninger, følgende imens hans indtræder Karbala slagmarken:​

"Hvis i afviser min deltagelse så er jeg al-Hassan´s løveunge. (Jeg er) den udvalgte og betroede profet (Muhammad)s barnebarn. Dette er Hussain som en fange og gidsel, blandt en flok der ikke vil drikke af det rene vand (paradisets).

Ali (al-)Akbar søn af Hussain

  • Flickr
  • YouTube

Imam Hussain navngav alle hans sønner Ali for at stå imod den gentagede forsøg i, at eliminere og udrydde Imam Ali´s navn, etik og moral fra folkets hukommelse og dagligdag.

Det der dog var specielt ved den ældste søn af Imam Hussain; Ali al-Akbar var, at han ifølge beretningerne var den der blev introduceret af hans far til, at være den der lignede profeten Muhammad i udseende, manner og egenskaber blandt mennesker.

Blandt hans mange egenskaber var, at han var viden indenfor beretninger og dets videnskab (Muhadath).

På Ashura dagen var Ali Akbar den første martyr fra Banu Hashim klanen og bliver nævnt i martyrernes fredshilsen (Ziyarat al-Shuhada).

Til trods for Ali Akbar´s styrke i kampen, og efter at have kæmpet imod 120 riddere, vendte han tilbage til hans far til lejren spørgende efter vand.

Uden vand i den ekstreme varme, kunne Ali slå yderligere 200 fodsoldater inden han vendte tilbage til lejren for anden gang.

Eftersom han mistede energien, blev Ali Akbar omringet af fjenden og angrebet fra alle sider til hans martyrdom.

Aslam ibn Amru (al-)Turki

  • Flickr
  • YouTube

Oprindeligt var Aslam af Tyrkisk afstamning med Dylamitiske rødder tæt på grænsen af den Iranske by Qazwin.

Købt fri fra slaveri af Imam Hussain for senere at blive tjener til hans søn Ali (al-)Sajjad.

De fleste beretninger nævner at Aslam var en uddannet individ som valgte at ledsage Imam Hussain i hans rejse til Kufa.

Ligesom alle martyrere i Karbala, blev Aslam opsøgt af Imam Hussein på Karbala slettet den 10. og blev omfavnet og krammet samt blev hilst farvel ved at Imamen satte hans ansigt på Aslams.

Aslams kendte digt på Ashura dagen var "Havet vil mærke varmen på mine dolke og stik, og vejret vil fyldes med min bue og pil når mit sværd ikke længere er i mit højre (hånd). Hjertet på den misundelige vil splittes".

Burair (al-)Hamadani

  • Flickr
  • YouTube

Burair var en kendt familiemedlem i Hamadani klanen som en af de ældste husstande i Kufa med sit yementiske rødder.

 

Han var både en Koran recitator og lærer, der ofte reciterede i Kufa moskeen. Som led i hans kontinuerlige hjælp og støtte til de fattige var han kaldt for værende de fattiges støtter, og han havde en meget ophøjede stadie blandt hans store familie.

Da Burair hørte om Imam Husseins karavane, valgte han at tilslutte sig Imamen frem til hans ankomst til Karbala.

 

Beretninger nævner at Burair holdte et meget kendt tale da fjenden blokerede vejen for Imam Hussain i hans retning mod Kufa, hvor Burair sagde: "O profetens barnebarn. Gud har velsignet os med at kæmpe ved din side, hvor vores kroppe vil blive amputeret. Dette vil resultere i dommedagen til at din bedste far (profeten) vil vouche for os. For der er ingen nytte i et samfund der afviger fra deres profets barnebarn, og hvad vil de kunne give af undskyldninger til deres Gud for dette handling. Fordærvet er de der kalder for fortrydelse imens de er i helvedets ild".

John ibn Hawi

  • Flickr
  • YouTube

John blev købt fri fra slaveri af Imam Ali og valgte at være tjener til profetens ledsager Abu Thar (al-)Ghifari.

Efter Abu Thars bortgang valgte John at tilslutte sig Imam Husseins familie for at betjene dem samt tilsluttede sig karavanen på vej til Kufa, hvor han insisterede på at ofre sit liv til profetens barnebarn og familie som led i hans gengivelse af befrielse fra slaveri og nydelse af bekendskab og tilknytning til profetens husstand.

Til trods for hans afrikanske afstamning og arabernes racisme og forskelsbehandling, indså John at hverken hans etnicitet eller race formindskede hans respekt eller værdighed blandt profetens husstand og udvalgte ledsagere.

Johns mest kendte citat under Ashura dagen var: "hvordan kan jeg tillade mig at spise af jeres mad i velvære og efterlade jer når i er i nød og undertal. Ved Gud vil jeg ikke efterlade jer til at mit mørke blod blandes med jeres".

Um Wahab

  • Flickr
  • YouTube

Hustru til Abdullah ibn Umair (al-)Kalbi og hun var den første kvindelige martyr i Karbala.

Um Wahabs mand og partner Abdullah var den anden blandt Imam Husseins ledsagere der mistede livet på Ashura dagen.

 

Um Wahab og hendes mand boede i Kufa og valgte at tilslutte sig til Imam Husseins karavane i Karbala, da de så at de betalte og bestikkede i Kufa startede forberedelserne til at bekrige Imamen.

Da Abdullah blev slået ihjel af Yazids hær på slagmarken, løb Um Wahab for at tage afsked med hendes mand og lykønskede ham paradiset.

 

Shimr beordrede hans soldat Rustum til at hende på hovedet med en metal stolpe, hvor hun derefter mistede livet omgående af sår af ødelagt kranie.

Ali (al-)Asghar; spædbarnet

  • Flickr
  • YouTube

Også kaldt Abdullah (al-)Radi (ammende).

Yazid´s hær kunne ikke nøjes med at afskåre lejren fra vand, og hellere ej have et problem med at afvise vandet til kvinder og børn. Deres etik og moral kunne ikke nå til et lavere niveau, idet selv da Imam Hussain kom ud med hans spædbarn for at spørge om vand, viste de ingen medlidenhed og undlod at vise nåde for børnene.

Imamen sagde: "O folk! I myrdede min husstand og alle mine ledsagere undtagen dette tørstige nyfødte barn, der er ved at dø! Giv ham noget vand!".

Imamens ord skabte splid i fjendens lejr og splittede soldaterne mellem de der er for at give barnet vand, og de der ikke ønsker dette.

Hærens overhoved Omar ibn Sa´ad beordrede soldaten Harmala til at myrde barnet med en pil og dermed afslutte spliden og diskussionen.

Hurr (al-)Riyahi

  • Flickr
  • YouTube

Til trods for at (al-)Hurr (al-)Riyahi var kendte for værende den general og individ der var mest striks når det kom til at udføre ordre og respektere ens arbejde og erhverv, var han den fjende der skiftede fra værende en general for den, uden tvivl, vindende hold på slagmarken ved Karbala, til at være en menig soldat blandt rækkerne af de få 72 ledsagere til Imam Hussein.

Som leder af en af de mest anderkendte stammer af Bani Tamim, var Al-Hurr ikke nødsaget til at afslutte hans liv med Hussein, dog har Imamens budskab givet Al-Hurr så stor mening og gjorde et dybt indtryk nok til at han ofrede sit liv i denne kamp mod uret.

Hurr var en af de individer i Kufa der tilsluttede sig Imam Husseins karavane og ofrede sig i Karbala for den retfærdige sag.

Det mest berømte citat i Hurr´s rejse er, da han søgte om tilgivelse fra Imam Hussain inden han tilsluttede sig Imamens karavane, hvor Imam sagde: "Du er sandlig en Hurr (fri) i dette verden og i det næste".